FLOW Elnet indfører fire-dages arbejdsuge

Fra april 2025 overgår FLOW Elnet og koncernen som helhed, til en fire-dages arbejdsuge i. Det betyder, at vi fremover vil være tilgængelige mandag til torsdag i vores normale åbningstid, mens vi holder lukket om fredagen.

Vi har de sidste år arbejdet målrettet mod dette tiltag ved at indfører værktøjer, der styrker den personlige og kollektive effektivitet i arbejdet. Vi tror på, at når vi passer på hinanden, kan vi passe endnu bedre på vores kunder og vores forretning.

Forskning hos virksomheder i Danmark og udlandet, der allerede har indført 4-dages arbejdsuge viser, at produktiviteten som minimum fastholdes på tidligere niveau og at den i de fleste tilfælde steg. Dette skyldes både de værktøjer som ledelse og medarbejdere i fællesskab skal benytte for at blive mere effektive, men undersøgelserne rapporterer også om lavere stressniveauer, reduceret træthed og bedre balance mellem arbejde og privatliv. Begge dele fører til en mere produktiv og fokuseret arbejdsuge. Desuden faldt antallet af sygedage, og færre valgte at sige op. 


Hvad betyder det for dig?
I kan naturligvis stadig foretage tilmeldinger og sende mails og beskeder, som vi besvarer hurtigst muligt.
Skulle der opstå akutte opgaver om fredagen, håndteres det fremover af elvagten på samme måde som det i dag er tilfældet i weekender og på helligdage.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde!

Åbningstid fra og med april 2025:
Mandag til torsdag:   8:30 – 15:30
Fredag:                        Lukket