Om Flow Elnet

Vores historie går tilbage til den 20. februar 1906. På byrådsmødet den dag foreslog Svendborgs daværende borgmester O. F. Smith, at der nedsattes et udvalg ”med det hverv at overveje og undersøge spørgsmålet om anlæg af et elektricitetsværk”. Odense havde allerede fået et elektricitetsværk i 1891 som et af de første i Danmark, og det havde givet inspiration.

Allerede 14 dage senere var udvalget klar med indstillingen, som lød: Et elektricitetsværk opføres og drives kommunalt.

Byrådet autoriserede den 7. juli 1906 den første autoriserede elektroinstallatør, og senere fulgte mange flere autorisationer. I starten leverede man kun el i Svendborg. Senere kom også omegnskommunerne med. Det var for eksempel Sørup – Sankt Jørgens Kommune i 1910, og i 1913 fulgte så Egense, Skårup og Oure-Vejstrup.

Første verdenskrigs udbrud i 1914 forhindrede, at aktiviteterne i oplandet kunne fortsættes, og fra februar 1917 kunne værket hverken få brændselsolie eller petroleum. Nu fulgte en lang og trang tid for værket, men man kom da igennem krigen. Bl.a. byggede man en dieselmaskine om til at kunne køre på tørvegas, en anden blev ombygget til at køre på tjære, og man købte også en dampmaskine i Sverige.

I starten af 1920 fik man en aftale i stand om levering af strøm til Tåsinge, og i årene 1922-24 traf man aftaler om levering til andelselselskaberne i Brudager, Kirkeby, Røskebølle og Heldager.

De Forenede Teglværker i Stenstrup kom med I 1930, hvilket var en god idé, for teglværket producerede mest i sommermånederne, hvor elværket kun havde ringe belastning. Det krævede derfor ingen forøgelse af værkets kraftanlæg, men man skulle jo have en højspændingslinje derud og have opstillet master.

Her valgte man for første og eneste gang i elværkets historie at gå til ekspropriation. Da man året efter også skulle have Kirkeby Teglværk med, var lodsejerne glædeligvis blevet mere fredsstemte, som der står i de gamle beretninger.

I 1930 købte værket den op til værket liggende grund med bygninger tilhørende Svendborg Klædefabrik i likvidation. Købesummen var 95.000 kr., og hertil kom 57.000 kr. for at bringe bygningerne (det senere rådhus) i brugbar stand til kontorer, akkumulatorrum og værksteder.

Gudme Elværk tilsluttede sig i 1932, mens Hvidkilde og Thurø elværker først blev tilsluttet i 1940.

Elektricitetsudvalget havde ved flere lejligheder drøftet oprettelsen af en svømmehal i forbindelse med værket for at udnytte kølevandet fra maskinerne. I april 1934 vedtog byrådet at bygge svømmehallen, som blev indviet den 28. april 1935.

Den 2. april 1936 vedtog byrådet at udvide værket med en 2100 hk dieselmotor samt opføre et nyt elektricitetsværk på hjørnet af Ramsherred og Gåsestræde i forbindelse med administrations-bygningen. Udgifterne hertil var ca. 956.000 kr.

I 1938 blev det første højspændingskabel til forsyning af den store industri med vekselstrøm lagt i jorden. Samme år påbegyndtes ombygning og udretning af oplandsnettet.

Anden verdenskrig forhindrede alle nye aktiviteter, og elektriciteten blev rationeret, da brændselsolien slap op. Det lykkedes dog at holde gang i elforsyningen, fordi der var blevet trukket højspændingsforbindelser fra Fåborg over Svendborg til Odense, som igen var forbundet med Fredericia. Samarbejdet mellem de fynske elselskaber fortsatte efter krigen.

I 1945 stod de fleste af de fynske købstadsværker over for nødvendigheden af en udvidelse af værkernes kapacitet, ikke mindst Svendborg elværk. Det medførte, at købstæderne på Fyn i en fælles henvendelse til Odense i 1946 rejste spørgsmålet om oprettelse af en fællescentral for Fyns Stift.

Dette resulterede i nedsættelse af ”Undersøgelsesudvalg for fællescentralen for Fyns Stift”, hvori alle købstæderne var repræsenteret. Udvalget nedsatte en uvildig kommission, som i 1947 indstillede, at der på Bogø strand nord for Odense Stålskibsværft skulle opføres en fællescentral for kombineret el- og varmeproduktion.

Da det kunne forudses, at der ville gå nogle år, inden fællescentralen kunne være en realitet, stiftedes i 1949 ”Interessentskabet den fynske samleskinne” med det formål at udbygge de eksisterende 60 kV ledningsanlæg på Fyn. Undersøgelsesudvalgets næste opgave var at udarbejde vedtægter for ”Interessentskabet Fynsværket”.

I juli 1953 kunne det store nye fynske kraftvarmeværk i Odense så tages i brug. Senere indgik Fynsværket i et samarbejde med de øvrige kraftvarmeværker i Jylland-Fyn. Det blev til I/S Elsam.

Tilbage til Svendborg, hvor det kan nævnes, at man i årene 1947 til 1955 omstillede fra jævnstrøm til vekselstrøm – også en kæmpeopgave.

Efter færdiggørelsen af Fynsværket købte man en stadig større del af strømmen derfra. I 1960 blev Svendborg Elværks maskiner stoppet, og den store 2100 hk maskine blev solgt.

Der var i Svendborgs opland i årenes løb oprettet en lang række andels-elselskaber, som hver især havde en aftale med Svendborg Elværk om levering af strøm og fremførsel af ledningsnettet til deres forbrugere. På baggrund af udsigten til at Svendborg og opland snart ville få strømmen direkte fra Fynsværket, var der opstået ønsker i oplandet om at frigøre sig fra Svendborg og gennem en sammenslutning at blive interessent i I/S Fynsværket.

Oplandsselskaberne stiftede et fælles andelsselskab med det svære navn Svendborg Oplands Andels Elektricitetsforsyningsselskab, i daglig tale kaldet SOAE. Man enedes om, at Svendborg Elværk overdrog oplandets ledningsnet til SOAE til en nedskreven værdi af 1 million kroner, og at S.O.A.E. indtrådte i I/S Fynsværket som medinteressent sammen med Svendborg Elværk - som to ligeberettigede parter. Ligeledes blev en 25-årig overenskomst oprettet, hvorefter Svendborg Elværk skulle varetage den tekniske driftsledelse og udføre alle ny anlæg og reparationer for SOAE.

Adskillelsen foregik i stor fordragelighed og med jævnlige møder mellem det kommunale el-udvalg og SOAE’s forretningsudvalg. SOAE fik kontor på rådhuset sammen med Svendborg Elværk, indtil både Svendborg Elværk og SOAE i 1965 flyttede til nybyggede lokaliteter på Fåborgvej 64.

Efter kommunalreformen i 1970 var der i den nye Svendborg Kommune et ønske om ens elpriser for hele kommunen.

SOAE ønskede naturligt nok ikke at blive delt i to for, at den del, der forsynede Svendborg, kunne sammenlægges med det kommunale elværk. Men da der var en stærk vilje til samarbejde, blev løsningen, at de to selskaber blev samlet i den selvejende institution Sydfyns Elforsyning. Det skete 1. april 1975. Fra 1975 fik vi det nuværende forbrugerstyre med et repræsentantskab på 45 forbrugerrepræsentanter udpeget således, at de afspejler de politiske holdninger, som findes i forsyningsområdet.

I 1976 var elforsyningen blevet så vigtig for samfundet, at man fik den første Lov om elforsyning, udarbejdet af Handelsministeriet, som også nedsatte et Elprisudvalg, hvortil alle priser og betingelser fremover skulle anmeldes. Herefter gjaldt ”hvile-i-sig-selv-princippet”, hvorefter et over- eller underskud det ene år skulle indregnes i næste års priser. Man fik også indført begreber, som ”kostægte priser”, ”overdækning” og ”underdækning”, som holdt sig helt op til år 2000, hvor liberaliseringen af energiforsyningen blev indledt, og Elprisudvalget blev til Energitilsynet.

Opgaven som skatteopkræver startede 1. april 1977 med indførelse af en statsafgift på 2 øre pr. kWh, der over årene er steget til 66,6 øre, og den 1. januar år 2000 kom ”offentlige forpligtelser” også kaldet PSO, som også skulle opkræves. Der blev indført 3-tidstariffer, som blev afskaffet igen.

Organisatorisk betød det, at Sydfyns Elforsyning i 1977 blev et holdingselskab med aktiviteter fordelt på en række datterselskaber, der blev organiseret som aktieselskaber. Alle selskaberne blev skattepligtige.

Liberaliseringen medførte, at net-drift pr. 1. januar 2000 blev udskilt i det selvstændige monopolselskab SEF Net A/S, som fik en bevilling til at drive sit eget net. Dette kaldes nu det offentlige forsyningsnet, der er åbent for alle el-handelsselskaber med kunder tilsluttet nettet. SEF Net A/S kom til at eje aktier i det ligeledes liberaliserede Elsam A/S. I 2005 blev alle Elsam aktier afhændet til en meget fordelagtig kurs.

I april 2009 bad energiministeren Energinet om, at etablere et ”markedsregister” – hvilket i dag kendes som DataHub. Projektet blev gennemført, og DataHubben gik i drift den 1. marts 2013.

Folketinget skærpede i juli 2018 reglerne på energiområdet og forlangte, at netselskaberne klart og tydeligt skulle adskille monopolopgaver fra koncernforbundne konkurrenceaktiviteter ved en adskilt identitet.

I 2018 skiftede SEF Net A/S navn til FLOW Elnet A/S og fik samtidig sin egen hjemmeside www.flow-elnet.dk. I forlængelse af netselskabets navneskift fik koncernselskabet SEF A/S samtidigt tilføjet et nyt binavn – ORIGO Service A/S. Det var ORIGO Service, som var driftsansvarlig virksomhed og i dagligdagen varetog alle opgaver for FLOW Elnet A/S. Ligeledes udførte ORIGO Service kommercielle opgaver, hvor den helt primære opgave var drift og vedligeholdelse af kommunens vejbelysning.

Det overordnede formål med de nye regler om særskilt identitet var at gøre det klart for elforbrugeren, at der ikke var sammenhæng mellem på den ene side netvirksomhedernes aktiviteter og informationer og på den anden side vertikalt integrerede selskaber som f.eks. elhandelsselskaber.

ORIGO Service A/S forsvandt fra organisationsplanen pr. 31. december 2020, og alle medarbejdere, som var beskæftiget med monopolopgaver, blev ansat i Flow Elnet A/S. I forlængelse af dette ophørte mere end 100 års drift og vedligeholdelse af vejbelysningen i Svendborg Kommune. Pr. 1. januar 2021 udfører Flow Elnet A/S således udelukkende monopolopgaver.