Vi bringer strømmen hjem til dig
Vi tænker grønt og klimavenligt som aldrig før.
Hér på Sydfyn kører rigtig mange CO2-neutralt, og flere kommer hele tiden til.
Vi omlægger vores varmekilder til boligen til løsninger, der både gavner miljøet og pengepungen. Og vi inviterer mere og mere eldreven teknologi indenfor.
Mere end nogensinde før har vi brug for strøm i hverdagen. Strømforbruget er støt stigende – og det stigende behov stiller øgede krav både til elnettet og til os som forbrugere.
Hos FLOW Elnet er det vores fineste opgave, at du får brugbar viden om strøm og om, hvordan du bruger strømmen klogest muligt.
Her på siden vil vi derfor gøre vores bedste for at fortælle dig alt det, vi ved om din strøm – blandt andet ved at besvare de spørgsmål, vi oftest får stillet.
Er min bolig klar til den grønne omstilling?
Et af de spørgsmål, vi ofte lægger ører til, handler om, hvor meget strøm du har til rådighed i din husstand?
Hvad sker der, hvis du øger dit strømforbrug, fordi du investerer i grønne og bæredygtige løsninger som elbil eller varmepumpe?
Alt sammen med omtanke for miljøet. For ændringerne i klimaet. For vores fælles bedste. Og for kommende generationer.
Hos FLOW Elnet kan vi sige dig så meget, at uanset om du allerede har taget skridtet eller går med tanker om at tage en aktiv del i den grønne omstilling, uanset om du har installeret ladeboks, varmepumpe eller skabt et intelligent hjem, der hjælper dig med at bruge strømmen klogt, så arbejder vi hårdt for at bringe strømmen sikkert hjem til dig.
Lige siden 1906 har det været vores fineste opgave at udbygge, sikre og vedligeholde de strømførende kabler, der leder strømmen hen til det kabelskab, der tilhører din bolig.
Det betyder, at vi sørger for, at du får tilført den strøm, der passer til dit behov.
Vil du have et godt billede af, om din bolig er klar til den grønne omstilling, så læs mere her.
Derfor aflæser vi dit strømforbrug
Vi har alle sammen en elmåler installeret, som kan aflæses online. Både derhjemme, i alle private virksomheder og i det offentlige.
De elmålere er med til at sikre, at vi hos FLOW Elnet hele tiden kan aflæse, hvor meget strøm vi bruger, imens vi tegner et knivskarpt billede af, hvordan vores strømforbrug udvikler sig.
Men hvorfor er fjernaflæsning reelt vigtigt?
Fjernaflæsning af elmålerne er vigtigt, fordi de data, vi løbende får ind, giver os en klar indikation af, hvor i det sydfynske vi bør udbygge elnettet, så strømmen kommer ordentligt og sikkert hjem til dig.
Vi brænder for Sydfyn og for den grønne omstilling
Strøm har altid haft en helt særlig plads i vores hjerte.
Og det har den, fordi det lige siden 1906 har været vores fineste opgave at udbygge, sikre og vedligeholde de strømførende kabler, der leder strømmen hjem til det kabelskab, der tilhører din bolig.
Du finder FLOW Elnet i Svendborg. Vi er lokalt forankret i det sydfynske og kender hvert af de mange kabler, vores elnet består af. Måske husker du dengang, hvor de strømførende kabler hang og svajede let i vinden fra elmast til elmast? De stod dér langs alle veje og grønne områder, så langt øjet rakte.
I dag er vi gået under jorden og har gravet hele elnettet ned. På den måde undgår vi, at strømmen svigter, når vejr og vind raser, ligesom vi undgår de farlige situationer, der kan være forbundet med spænding i frit-hængende kabler.
Målet lever endnu …
Selvom FLOW Elnet i dag har mere end 110 år på bagen, er vores vigtigste mål stadig det samme:
Vi skal bringe strømmen sikkert hjem til dig. Et ansvar, vi håndhæver ved at udbygge og opgradere det sydfynske elnet, så vi hele tiden kan følge med efterspørgslen på strøm.
Og faktum er, at netop denne efterspørgsel er støt stigende i takt med, at vi alle bliver mere og mere grønne og miljøvenlige i vores måder at leve på.
Hos FLOW Elnet oplever vi en stigende adfærdsændring, som bygger på omtanken for miljøet. For ændringerne i klimaet. For vores fælles bedste og for kommende generationer. Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at støtte op – dels ved at analysere og arbejde med da data, der tegner udviklingen i dit strømforbrug – dels ved at hjælpe dig med, hvordan du bruger strømmen klogest.
Vi er til for at hjælpe den grønne omstilling på vej. Og netop derfor hjælper vi også gerne dig alt det, vi overhovedet kan.